flex2024

Medlems og handelsbetingelser for Holstebro Fitness og Firmaidræt 2024

Herefter benævnt Flex 2024

Abonnement: 
Et medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af en tredjepart. Ændringer i persondata så som navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger, kontonummer osv. skal straks meddeles til Flex 2024. Det er medlemmets ansvar at sikre, at Flex 2024 til enhver tid har de korrekte kontaktinformationer.

ALLE medlemmer skal fremmøde sig ved ankomst til centret. 

Varighed: 
Medlemskaber er løbende og fortsætter, indtil de opsiges i overensstemmelse med bindingsperiode. Det er ikke muligt at sætte medlemskaber i bero. Klippekort er gyldige i 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Klippekort er personlige og kan ikke overdrages til en tredjepart. Klippekort kan ikke forlænges.

Betaling: 
Ved oprettelse af et medlemskab med “Automatisk trækning” tilmeldes aftalen via betalingskort. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at aftalen er korrekt tilmeldt. Diverse klippekort og behandlinger betales online med betalingskort.

Betingelser for automatisk trækning: 
Medlemmer hos Flex 2024 kan selv tilmelde sig automatisk trækning af abonnementer ved at logge ind på Flex 2024-weblink. Ved tilmelding til automatisk trækning accepterer medlemmet, at Flex 2024 automatisk må trække den angivne abonnementspris pådet oplyste betalingskort. Når et medlem tilmelder/ændrer sit abonnement til automatisk trækning, fremsendes der en kvittering samt loginoplysninger til bekræftelse. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at de korrekte kontokortoplysninger er oplyst. Abonnementet vil ikke blive fornyet, hvis medlemmet skifter kort/eller hvis kortet er blevet lukket. Der vil blive sendt en e-mail til medlemmet om, at abonnementet ikke fornyes, og kontokortoplysningerne skal opdateres.

Bindingsperiode for abonnement: 
Bindingsperioden for abonnementer er løbende måned + 1 måned.

For sen betaling: 
Hvis den løbende ydelse ikke betales til tiden, udsendes et rykkerbrev til medlemmet, og der opkræves et rykkergebyr. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har Flex 2024 ret til at ophæve medlemskabet uden varsel. Flex 2024 forbeholder sig retten til at opkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalingsperiode.

Prisændringer: 
Prisændringer meddeles via e-mail til medlemmet senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet ikke at opretholde sit medlemskab som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab.

Helbredstilstand og personskade: 
Al træning sker på eget ansvar. Dette gælder, uanset om træningen foregår på Flex 2024’s lokaler eller i forbindelse med et arrangement uden for lokationen. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Flex 2024. Flex 2024 påtager sig intet ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området. Selvom denne praksis egner sig til alle aldre og de fleste sundhedstilstande, er det vigtigt, at du informerer os om din helbredstilstand, så vi kan tage hensyn til dig i undervisningen. Spørg endelig, hvis du er i tvivl. Vi er her for at hjælpe dig bedst muligt på vej. Lyt til dig selv og din krop og hav tillid til din egen fornemmelse. Accepter dit niveau. Du er eksperten i din krop. Det er dit ansvar. Stop, hvis noget ikke føles rigtigt. Husk ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas.

Værdigenstande: 
Opbevaring af værdigenstande er på eget ansvar. Flex 2024 bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller beskadigelse af ejendele.

Ordensregler: 
Respekter hinanden og undgå for meget støj i centret. Der må ikke benyttes udendørs sko i trænings områder. Alt udstyr skal behandles pænt. Det brugte udstyr skal sættes på plads efter træning.
Medbring altid din egen drikkedunk. Mobiltelefoner skal være slukkede eller på flytilstand. Kom i god tid, så du har tid til at lande og gå på toilettet inden sessionen starter.

Afmelding af reservation: 
Hvis et medlem er forhindret i at benytte en holdreservation, skal reservationen afbestilles senest 2 timer før starttidspunktet. Hvis et medlem ikke afbestiller en holdreservation i tide eller ikke møder op til holdet eller ikke melder afbud inden holdstart, når medlemmet står på ventelisten, og deltagelse er bekræftet af Flex 2024, opkræves det fulde beløb for den pågældende session. Ved klippekort refunderes klip ikke på kortet ved for sen afmelding. Det er medlemmets eget ansvar at tilmelde og afmelde alle sessioner.

Annullering af hold: 
Hvis der er færre end 6 tilmeldte til et hold, forbeholder Flex 2024sig retten til at annullere holdet 2 timer før holdstart. Annulleringen sker via e-mail eller SMS.

Ulovlige stoffer
Brug, salg eller besiddelse af ulovlige stoffer i Flex 2024’s lokalermedfører øjeblikkelig bortvisning uden ret til refusion af medlemskabet. Bliver man udtaget til kontrol af Anti Doping Danmarks kontrollanter har man pligt til at lade sig teste. Nægter man, eller aflevere man en positiv prøve, udelukkes man jf. ADD’s regler. 

Nyhedsbreve og information: 
Når et medlem vælger at tilmelde sig Flex 2024’s elektroniske nyhedsbrev, samtykker medlemmet samtidig i, at Flex 2024 må gemme og anvende oplysninger om brugen af medlemskabet til at sende relevante servicemails, dog kun til intern brug.