Kræftens Bekæmpelse Holstebro tilbyder 12 ugers gratis yoga/mindfulness kursus til kræftramte kvinder og mænd.

Yoga/mindfuldness er godt for alle, men måske specielt under eller efter et kræftforløb.. Vi tilbyder ovennævnte kursus i et 12 ugers forløb hver tirsdag kl. 9.15, startende 3/3 2026. Der er plads til 22 på holdet, så det er først til mølle princippet.
Vi gør opmærksom på at tilmelding er bindende for alle 12 uger.
Kurset foregår på Flex2024, Gl. Struervej 7, 7500 Holstebro.
Såfremt man bliver forhindret skal man melde afbud til Birgit Ludvigsen, 27644612.
Vi er så heldige at Emilie vil være vores instruktør og hun har sendt denne præsentation af sig selv og kurset:
Mit navn er Emilie, jeg er 32 år og uddannet i yin yoga og mindfulness .
Jeg har dyrket forskellige former for yoga i mere end 15 år, og yogaen har været en fast støtte i mit eget liv – både fysisk og mentalt.
I mit yoga-kræftforløb skaber jeg et roligt og nænsomt rum, hvor der er plads til netop dig og det, du står i. Undervisningen tager udgangspunkt i yin yogaens blide og restorative praksis, med fokus på åndedræt, nærvær og at skabe mere ro i krop og nervesystem. Forløbet kræver ingen forudgående erfaring med yoga, og øvelserne tilpasses altid den enkeltes behov og energi.
Mit ønske er at tilbyde et trygt frirum, hvor kroppen kan få lov til at være, som den er – og hvor du kan finde støtte, hvile og forbundethed i en tid, der kan føles både sårbar og krævende.